En smartere butiksside,
skræddersyet kun til dig
Opdag dit næste yndlingsspil. Steam-opdagelsesopdateringen gør det lettere at finde præcis det, du vil have, når du kigger efter en ny spiloplevelse.
I de seneste 9 måneder er der blevet tilføjet 1.300 nye titler til Steam. Vi ved, at du ikke kan spille dem alle, så vi har opdateret Steam med nye funktioner og ny funktionalitet til at hjælpe dig med at opdage de bedste nye udgivelser, de klassiske værker og de unikke indie-spil, du måske er interesseret i.
Nedenfor finder du flere detaljerede oplysninger om alle de nye måder at opdage, hvad der findes på Steam, og hvilke ændringer, vi har foretaget. Prøv det, juster dine indstillinger og, som altid, send os din feedback, så vi kan fortsætte med at gøre oplevelsen endnu bedre.
Din startside
Steam-opdagelsesopdateringen starter med en ny, smartere startside, som giver dig adskillige måder til at udforske de over 3.700 titler, der nu er tilgængelige på Steam.
De nye funktioner, du har til rådighed fra startsiden, omfatter personlige anbefalinger baseret på det, du spiller, anmeldelser fra dine yndlingskuratorer og kraftige nye søge- og opdagelsesværktøjer.
For yderligere at personliggøre din Steam-købsoplevelse kan mange af områderne tilpasses og automatisk filtrere produkter fra, som du allerede har købt, og titler, du har angivet, du ikke er interesseret i.
Opdag nye favoritter
Lige på din startside kan du finde en større variation af spil. Fra populære nye udgivelser og topsællerter til anbefalinger og forslag fra venner, der er mange måder at opdage det næste spil, du skal spille.
Tilpas din oversigt
Nye konfigurationsindstillinger lader dig bestemme, hvilke slags produkter du ønsker at se i hvert område. Vi har startet med nogle standarder, som vi tror giver mening for de fleste brugere, men du er velkommen til at tilpasse dem til din egen smag.
Din opdagelseskø
Din Steam-opdagelseskø er en effektiv, ny nåde at udforske de mest populære nye udgivelser, du endnu ikke har set. Du kan hurtigt gennemse spil, der anbefales til dig, og du kan vælge at følge spillet, tilføje det til din ønskeliste, købe det eller angive, at du ikke er interesseret. Din opdagelseskø opdateres automatisk hver dag med nye, bedst sælgende udgivelser.
Lær mere om din kø
Ønsk, følg eller ignorer
Du kan let tilføje produkter på Steam, herunder dem i opdagelseskøen, til din ønskeliste, følge meddelelser om spil i dit aktivitetsfeed eller markere et emne som ignoreret for at udelade det fra fremtidige anbefalinger og fremhævede områder.
Eller spring bare videre til det næste spil
Lige meget hvilken handling, du foretager på et spil (selv hvis du ikke foretager nogen), så kan du altid hurtigt springe videre til næste emne i din kø for let at udforske Steam-kataloget.
Steam-kuratorer
Steam-kuratorer er individer, organisationer og grupper som offentliggør anmeldelser og anbefalinger i et offentligt forum på Steam.
At følge Steam-kuratorer en endnu en måde at opdage og lære om nye produkter på. Kuratorernes udvalg vises på din startside såvel som i dit fællesskabsaktivitetsfeed, hvor du kan kommentere og vurdere deres anbefalinger.
Bliv selv en trendsætter. Er du ekspert i hvad der gør en 2D-platformer rigtig god? Eller måske kan du virkelig lide gyserspil og vil hjælpe andre med at finde de bedste af slagsen. Det er alt sammen let med Steam-kuratorer. Enhver kan være en Steam-kurator ved blot at skrive nogle anbefalinger via en Steam-fællesskabsgruppe.
Kraftfuld søgning og filtrering
Om du så leder noget særligt eller bare vil gennemse Steam-kataloget, så er den opdaterede Steam-søgning mere kraftfuld end nogensinde før. Søgningens automatiske udfyldning kan, efter få tastetryk, som regel finde og foreslå titler, du leder efter, alt imens siden for søgeresultaterne tilføjer kraftfulde nye filtreringsmuligheder til at indsnævre dine resultater.
Søg efter navn, tag eller beskrivelse
Du kan altid søge efter specifikke produkter ved at indtaste titlen, men du kan også indtaste tags eller udtryk for at søge efter bestemte teamaer, genrer eller indhold. Nu kan du let søge efter dine favoritter såsom
Twin Stick Shooters,
Rogue-likes eller spil med
Vampyrer.
Filtrer efter tags og funktioner
Når du har søgt efter et udtryk, en titel eller et tag, kan du yderligere indsnævre resultaterne med nye filtre. Indsnævr din søgning efter tags, Steam-funktioner, operativsystem og sprog. Nu kan du let søge efter den
kooperative "Dungeon Crawler" med Steam-byttekort, som du har ledt efter.
Anbefalingsfeed
Steam-anbefalingsfeedet er en næsten uendelig liste af anbefalinger, der viser den store variation af tilgængelige titler på Steam. Ligesom de andre anbefalinger på Steam anbefaler feedet titler til dig baseret på de spil, du har spillet, og det, dine venner kan lide. Feedet fremhæver også anmelderroste titler, du muligvis er interesseret i, fra kategorier på hele Steam.
Anbefalingsfeedet hjælper med at sikre, at du ikke går glip af den interessante indietitel, som er mere unik end noget, du nogensinde har spillet, eller det fede eventyrspil, som du gik glip af sidste år. Bare bliv ved med at rulle ned på startsiden for at indlæse flere anbefalinger.
Mens du gennemser listen, kan du let tilføje titler til din ønskeliste, eller du kan vælge en titel for at læse mere om den. Hvis du ser en titel, du ikke er interesseret i, skal du blot klikke på knappen "Ignorer". Så vil Steam ikke vise den til dig igen.